Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK IT
DK Job

I 2015 er 80 pct. af den offentlige post digital

Finansministeren fremsætter i dag to lovforslag, der skal være med til at sikre, at kommunikationen mellem myndigheder, borgere og virksomheder kan overgå til digitale løsninger
13. APR 2012 13.17

Overgangen til digital kommunikation sker med omtanke og i etaper frem mod 2015, pointerer finansminister Bjarne Corydon (S) i en meddelelse til pressen.

De to lovforslag, som forventes færdigbehandlet inden sommerferien, omhandler obligatorisk digital selvbetjening og offentlig digital post og er første del af udmøntningen af målsætningen fra regeringsgrundlaget og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015.

- Digitalisering er en vigtig brik i regeringens arbejde for at finde finansiering til fremtidens velfærdssamfund. De penge og den tid, vi i dag bruger på frimærker og indtastning af blanketter, kan vi bruge bedre på sygehuse, skoler og pleje og omsorg af vores ældre, siger Bjarne Corydon.

Målsætningen er, at 80 pct. af al offentlig post samt 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger foretages digitalt inden udgangen af 2015.

Tal fra Danmarks Statistisk viser, at 82 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år bruger internettet dagligt eller ugentligt. Også hos de ældre er flertallet online, fx har 73 pct. af de 65-74-årige adgang til internettet.

Foto: Flickr

lcl