Regeringen vil give infrastrukturejere mulighed for at skyde droner ned selv. Det blev understreget torsdag, da justitsminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde gentog et forslag, som transportminister Thomas Danielsen (V) tidligere har præsenteret.
- Regeringen kommer til at fremsætte lovforslag, som giver øgede muligheder for infrastrukturejere til også at skyde droner ned, sagde Peter Hummelgaard.
Han henviser dermed til et lovforslag omtalt i juli i år, der ifølge transportministeren giver visse offentlige myndigheder og forvaltere af infrastruktur mulighed for at "tage droner ned". Det kan blandt andet være lufthavne og havne. Med forslaget får en havn selv mulighed for at nedtage dronen – eksempelvis ved at skyde den ned.
Transportministeriet oplyste tirsdag, at lovforslaget efter planen fremsættes til oktober. Hvis det bliver vedtaget, skal det træde i kraft fra 1. januar 2026.
Kompetence og finansering
Det er imidlertid ikke en mulighed, som Aarhus Lufthavn efterspørger. Direktør Lotta Sandsgaard er modsat justitsministeren ikke synderligt begejstret over udsigten til snart at kunne gribe til våben i den igangværende hybridkrig.
- Jeg mener, at det er en samfundsopgave, hvis man skal skyde ting ned fra himlen. Jeg synes ikke, at det skal være en lufthavns-opgave. Hvis man skal skyde droner ned, så skal man være kompetent til det, og lige nu er Aarhus Lufthavn ikke kompetent til hverken at vurdere, hvilke droner der skal skydes ned, eller at foretage en nedskydning, siger hun til RADIO IIII.
Hun påpeger desuden, at der i tilfælde af en sådan lov nødvendigvis også må følge finansiering med.
- Det vil være forbundet med meget store omkostninger at skulle have et dronedetektions-system og et droneværn, og de omkostninger vil vi kun kunne sende videre til den enkelte passager, siger Lotta Sandsgaard.
Droner over Danmark
I kølvandet på de seneste dages dronehændelser over blandt andet danske lufthavne er beredskabet for flere myndigheder blevet hævet, og der er kommet meldinger om politiske tiltag.
Få et overblik på myndighedernes reaktion på hændelserne her:
- Den Nationale Operative Stab - i daglig tale kaldet Nost - er gået op i operationsberedskab. Det betyder, at staben besættes døgnet rundt.
- Staben træder sammen, når Danmark påvirkes af kriser, og kan koordinere indsats på tværs af myndigheder. Den kan være aktiveret i forskellige niveauer.
- Da der mandag var blevet observeret droner over Københavns Lufthavn, blev Nost aktiveret på laveste niveau - kaldet informationsberedskabet.
- Nu er Nost'en i operationsberedskab, der er det højeste niveau. Det bruges, når der er behov for "fuldt etableret krisestyringsorganisation til at varetage krisestyringsrelevante opgaver og funktioner for en kortere eller længere periode".
- Rigspolitichef Thorkild Fogde har oplyst til DR, at hele dansk politi er i "forhøjet beredskab".
- Flere danske havne har skærpet sikkerheden. Til DR oplyser Hvide Sande Havn og Korsør Havn, at de har bedt personalet om at være ekstra opmærksomme på droner.
- Forsvaret har oplyst, at det kan nedtage droner over militære installationer under hensyn til en konkret trusselsvurdering samt mulige konsekvenser ved nedtagningen.
- Regeringen har oplyst, at den vil drøfte, om Danmark skal bede medlemslandene i forsvarsalliancen Nato om et møde efter forsvarstraktatens artikel 4.
- Aktiveres artikel 4, fordi et medlemsland mener, at "landets territoriale integritet, politiske uafhængighed eller sikkerhed er truet", skal alle 32 lande i alliancen konsultere hinanden.
- På et pressemøde torsdag formiddag sagde justitsminister Peter Hummelgaard (S), at der skal anskaffes "nye kapaciteter til at detektere og neutralisere droner".
/ritzau/
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
