SKIVE: I alt har 10.000 borgere set TV-SKIVE, og 2.000 af dem ser TV-SKIVE hver uge. Langt de fleste af Skives borgere har set udsendelserne på deres fjernsyn. Således har 8.000 borgere tændt for det lokale program på fjernsynet, mens resten af de 10.000 har set TV-SKIVE enten på hjemmesiden www.tvskive.dk, youtube eller facebook.
Ud af de 10.000 borgere som har set TV-SKIVE, ser en fjerdedel programmet en gang om ugen, mens en fjerdedel ser det en gang om måneden - tilsammen er der altså omkring 5.000 borgere, som ser TV-SKIVE mindst en gang om måneden.
Formålet med TV-SKIVE har fra begyndelsen været at samle borgerne om de gode historier fra hele kommunen, både som geografisk område og som offentlig virksomhed. Indslagene skal give borgerne bedre mulighed for at følge med i det, der sker i deres kommune og samtidig skabe større stolthed over at være borger på Skive egnen.
- Jeg synes TV-SKIVE har leveret et flot og professionelt produkt med spændende historier, hvor vi fortæller hinanden om, hvad der sker i vores kommune. Jeg var fra begyndelsen fortaler for, at vi skulle gå i gang med at lave tv, og det er jeg stadig indstillet på. Der kan altid raffineres og justeres, men jeg mener, vi skal bruge de muligheder, som de forskellige medier byder på i fremtiden, hvor borgerne i højere og højere grad vil gå på nettet og hente de oplysninger, de har brug for, når det passer dem. Det handler om at følge med tiden, siger Flemming Eskildsen (V).
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.