DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Stillinger
Horsens skruer op for satsning på småjob
Et småjob som buschauffør for Horsens Kommune gav Malene Svangaard Dideriksen mulighed for at træde ind på arbejdsmarkedet i sit eget tempo. Hun har to børn med diagnoser og har også selv en diagnose, og derfor har det altid været svært for hende at se, hvordan et job kunne passe ind i livet, fortæller hun.
Foto: Horsens Kommune

Horsens skruer op for satsning på småjob

På landsplan har knap 38.000 borgere småjob ved siden af deres offentlige ydelse, især kontanthjælp.
15. JUL 2021 10.31

HORSENS: Selvom covid-19 har skabt udfordringer på arbejdsmarkedet i 2020, er det lykkedes Horsens Kommune at fastholde, at mange ledige stadig får et småjob ved siden af deres offentlige ydelse.

Faktisk har kommunen haft en stigning på én pct. i antal borgere, som har haft småjob, så det i 2020 var 644 personer mod 636 året før.

Tallene er hentet fra jobindsats.dk som antal personer, der har ordinære løntimer ved siden af kontanthjælp, uddannelseshjælp, hjemrejse/overgangsydelse og ressourceforløbsydelse. 

På landsplan havde 37.866 personer sidste år et småjob. Det er 73 flere end året før. Både i Horsens og på landsplan udgør kontanthjælpsmodtagere omkring halvdelen, mens borgere på uddannelseshjælp er den næststørste gruppe.

Flere småjob

Direktionen i Horsens har nu besluttet at sætte fokus på at etablere endnu flere småjob internt i kommunen.

- Som kommune har vi haft fokus på småjob i flere år, bl.a. gennem vores samarbejde med Jobtaskforcen, hvor vi har arbejdet for at udbrede kendskabet til småjob blandt virksomhederne, fortæller direktør for uddannelse og arbejdsmarked Tanja Nyborg.

- Det momentum vil vi gerne fortsætte, og derfor har vi også netop besluttet at styrke indsatsen for at skabe endnu flere småjobs internt i kommunen. Jeg håber, at endnu flere arbejdspladser vil være med til at give ledige en chance via småjob, siger hun.

ak