HOLSTEBRO: I juni i år tages der endnu et skridt mod realiseringen af et 'verdensmarked' med internationalt butiksliv i Sønderlandscentret i Holstebro. Holstebro Kommune har modtaget 37 henvendelser fra folk, der er interesserede i at drive butik i verdensmarkedet, og de får nu via Nordvestjysk Erhvervsråd tilbud om et intensivt iværksætterkursus.
- Der er en overvældende interesse for ideen om et verdensmarked i Holstebro. Vi synes, det er vigtigt, at dem, der har udtrykt interessere for at drive butik i markedet, får viden om erfaringer fra andre basarer, og at de får en grundlæggende introduktion til regler og rammer for butiksdrivende. Derfor får de interesserede nu tilbud om en studietur til basaren i Odense og et intensivt iværksætterkursus, der med start den 2. juni kører over fire dage, siger udviklingskonsulent i Holstebro Kommune, Rasmus Byskov-Nielsen.
Ideen med verdensmarkedet i Holstebro er en basar mellem 10 og 20 butikker, der sælger varer, som ikke findes i byens etablerede butikker. Det skal afspejle de forskellige etniske og nationale tilhørsforhold i Holstebro Kommune, fremme alternative muligheder for beskæftigelse for bl.a. de af kommunens borgere, der har en anden etnisk baggrund end dansk, og samtidig skabe mere liv i Sønderlandscentret i den sydlige del af gågadesystemet i Holstebro.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.