
HOLSTEBRO: Stort set alle butikker i den nye bazar i Sønderlandscentret i Holstebro er nu lejet ud, og 10 af de nye butiksdrivende har den 24. november været på et intensivt iværksætterkursus. Det gennemføres af Nordvestjysk Erhvervsråd for Holstebro Kommune.
- Det er vigtigt, at de nye butiksdrivende i bazaren kommer godt fra start. Med iværksætterkurset klædes de godt på til at håndtere f.eks. alle de mange praktiske ting og regler, der gælder for at drive butik. Desuden arrangerer vi en studietur for dem til Bazar Fyn i Odense, dels for at de kan hente inspiration derfra, dels for at de kan bruge hinanden indbyrdes som sparringspartnere, siger udviklingskonsulent Rasmus Byskov-Nielsen.
Der bliver 15 forretninger i bazaren med alt fra arabisk sandwich-bar til indisk tøj og elektronik. Bazaren åbner i februar, når renoveringen af Sønderlandscentret til brug for de nye butikker er afsluttet. Holstebro Kommune investerer 3 mio. kr. i renoveringen.
Endnu er det ikke endelig afgjort, hvad bazaren i Holstebro skal hedde. På Facebook kan alle komme med forslag til navn og deltage i debatten om det.
10 butiksdrivende i den nye bazar skal på studietur til Bazar Fyn i Odense. (Foto: Holstebro Kommune).
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.