dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Morten Winge vender tilbage til Hørsholm, som han forlod i 2012.

Hørsholm har ansat ny kommunaldirektør

Morten Winge, som for snart et år siden forlod Tårnby, vender tilbage til Hørsholm.

HØRSHOLM: En enig kommunalbestyrelse har ansat Morten Winge som ny kommunaldirektør i Hørsholm fra 1. april. Det oplyser kommunen.

Morten Winge har tidligere været velfærdsdirektør i kommunen, før han i 2012 blev kommunaldirektør i Glostrup. Efter syv år i Glostrup blev han i 2019 kommunaldirektør i Tårnby - et job, han forlod 1. april sidste år. Han forklarede sin opsigelse med, at ikke alt var lykkedes i jobbet, og at kommunen efter hans mening havde brug for en ny profil på posten.

Hørsholms borgmester, Morten Slotved (K), roser Morten Winge for at have både de rette faglige og personlige kompetencer.

- Og så er vi rigtigt glade for at byde Morten velkommen tilbage til Hørsholm efter knap 12 år. Han kender kommunen, og der er mange, der kender og husker ham for god organisatorisk forståelse og et godt samarbejde dengang, siger han.

Morten Winge er 56 år, og han siger, at han glæder sig til at komme "hjem til Hørsholm". Han afløser Pernille Halberg Salamon, som er rykket videre til et job hos Komponent.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoersholm-har-ansat-ny-kommunaldirektoer

GDPR