dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Højesteret slår fast, at en kommune først måtte stoppe lønnen til en medarbejder, da beslutningen om bortvisning var endeligt truffet – ikke med tilbagevirkende kraft til, da partshøringen gik i gang.
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Højesteret afviser, at hjemsendt kommunalt ansat måtte trækkes i løn

Rudersdal påtænkte at bortvise en ansat, men måtte ifølge Højesteret ikke stoppe hans løn inden høringsproces.

RUDERSDAL: Da en omsorgsmedhjælper på et sjællandsk botilbud fik en besked om, at kommunen påtænkte at bortvise ham fra jobbet, stoppede lønnen også. Det skete, selv om beslutningen om afskedigelsen først blev endeligt truffet tre uger senere.

Kommunens ageren, der er blevet blåstemplet i både by- og landsret, er underkendt i Højesteret. Det fremgår af domstolens hjemmeside.

Det er Fagforeningen Danmark, som hører under Det Faglige Hus, der har ført sagen for den bortviste omsorgsmedhjælper i alle tre retsinstanser. Her har kravet været, at han skulle have løn, indtil den endelige beslutning var truffet.

Og det giver Højesteret medhold i. Derfor skal Rudersdal Kommune, hvor manden var ansat, betale 25.802,63 kroner med procesrenter til den bortviste omsorgsmedhjælper.

Ville bortvise

Sagen tog sin begyndelse i marts 2021, hvor en praktikant meldte, at kollegaen havde taget hårdt fat i hendes nakke og fastholdt grebet i cirka 30 sekunder.

Et vidne bakkede op om forklaringen, og kommunen fritog medhjælperen fra tjeneste med besked om, at hændelsen var af grov og alvorlig karakter, og at den "kategoriseres som værende vold og truende adfærd over for en kollega". Kommunen påtænkte at bortvise ham.

En bortvisning er den alvorligste sanktion, en arbejdsgiver kan give. Da medarbejderen var offentligt ansat, gik der en høringsproces i gang, hvor han blandt andet fortalte, at han ikke genkendte det beskrevne hændelsesforløb.

Resultatet blev en afskedigelse, og at hans løn blev stoppet med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet, da partshøringen begyndte. Det blev han oplyst om 15. april. Men det var forkert, slår Højesteret fast.

- (Medhjælperen, red.) har dermed krav på løn, indtil bortvisningsafgørelsen blev truffet og meddelt ham den 15. april 2021, står der i Højesterets afgørelse.

Vil give travlhed

Chefadvokat Martin Bondesen fra Det Faglige Hus har ført sagen i Højesteret, og han vurderer, at dommen vil give travlhed hos jurister i en del af landets kommuner. Det Faglige Hus har selv seks-syv sager om samme emne, som har afventet afgørelsen fra den øverste retsinstans.

- Ifølge kommunen havde alle andre fagforeninger accepteret, at bortvisning kunne ske med tilbagevirkende kraft fra partshøringen, siger han i en pressemeddelelse.

Det er dog ikke et billede, der genkendes hos flere store fagforbund for offentligt ansatte. Kia Philip Dollerschell, der er afdelingschef for juridisk afdeling i Djøf, siger til Ritzau, at der for hende at se intet omkalfatrende er ved dommen.

- Det er ikke vores erfaring, at der er praksis for en bortvisning med tilbagevirkende kraft, og derfor er Højesterets dom for os at se et selvfølgeligt resultat. Vi er nok mere forundrede over byrettens og landsrettens domme, siger hun.

Hos fagforbundet FOA er chefjurist Ettie Trier Petersen heller ikke forbavset. Snarere tværtimod.

- Det har altid været sådan, at retsvirkningen ikke må indtræde, før man har truffet en afgørelse, siger hun.

FOA har de seneste tre år haft cirka 150 sager om bortvisning af kommunalt ansatte medlemmer. Det vides ikke, hvor mange af disse højesteretsdommen har betydning for. Fagforeningen DM oplyser, at det er yderst sjældent, den har bortvisningssager.

- Og højesteretsdommen giver ikke umiddelbart anledning til genoptagelse af gamle sager, lyder det i et svar fra DM.

Ritzau har uden held forsøgt at få fat i Rudersdal Kommune til et interview om dommen.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/hoejesteret-afviser-at-hjemsendt-kommunalt-ansat-maatte-traekkes-i-loen

GDPR