HØJE-TAASTRUP: Efter et par år med smalle budgetaftaler er Høje-Taastrup i år vendt tilbage til tidligere års enstemmighed. I år indlemmer budgetaftalen tillige Socialdemokratiet og Enhedslisten i kredsen bag en tidligere aftale om et plejecenter.
Budgetpartierne er derudover bundet af tre andre aftaler 'uanset deltagerkreds i kommende budgetforlig', som sætter et tungt aftryk i anlægsbudgettet: læringshus (skole) i den nye bydel Nærheden, børne- og kulturhus og nyt rådhus. Skolen trækker mest, 277 mio. kr. i 2020 og 38 mio. kr. i 2021, mens der til børne- og kulturhuset er 10 mio. kr. i 2020 og derefter 90 mio. kr. årligt i hvert af årene 2021 og 2022. Til rådhuset er der 35 mio. kr. i 2020, 150 mio. kr. i 2021 og 72 mio. kr. i 2022.
På driftssiden er det lykkedes at friholde både børne- og ældreområdet for beskæringer, sidstnævnte med et par undtagelser og førstnævnte med en takstforhøjelse i SFO i stedet for besparelser. Bag budgetaftalen står De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, De Radikale og Lokallisten.
mk
Se budgetaftalen og byrådsreferatet fra andenbehandlingen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.