
Mindre tid til pleje og mere tid til registrering og bureaukrati. Sådan er det gået i hjemmeplejen de seneste år, selvom det er stik imod regeringens målsætning.
Nye tal fra FOA viser, at plejepersonalet i halvdelen af alle kommuner bruger mindre af deres samlede arbejdstid ude hos borgeren. I 2007 var medarbejderne i gennemsnit ude hos borgerne 53,2 pct. af deres arbejdstid, mens det i 2009 kun var 51,7 pct. af arbejdstiden, der blev brugt på den personlige pleje og praktiske hjælp.
I samme periode steg den tid, som medarbejderne hver dag bruger på registrering og dokumentation. Det viser en tidligere undersøgelse blandt FOAs medlemmer.
Undren
Formanden for FOAs social- og sundhedssektor, Karen Stæhr, undrer sig over udviklingen.
- Det er besynderligt, at regeringen holder skåltaler om mindre dokumentation og bureaukrati, mens vi ser det modsatte, siger hun.
Det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man bor, når man skal have hjemmehjælp. FOAs beregninger, som baserer sig på tal fra Indenrigsministeriet, viser nemlig, at der er store geografiske forskelle på, om tendensen går mod mindre eller mere borgerkontakt.
Tendensen mod mindre kontakt er mest markant på Ærø, hvor borgerne i 2009 måtte nøjes med 24,5 pct. mindre af medarbejdernes tid i forhold til i 2007. Derefter kommer Vallensbæk, hvor der bliver brugt 23,6 pct. mindre af den samlede arbejdstid ude hos borgerne. Vordingborg er den kommune, hvor udviklingen mest markant går i den modsatte retning. Her går 21 pct. mere af den samlede arbejdstid i 2009 til at pleje og hjælpe de ældre i forhold til i 2007.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.