Hjemmearbejde har givet flow i byggetilladelser

KORT NYT24. MAR 2020 8.27
TEMA: Corona

VORDINGBORG: En stor del af kommunens medarbejdere arbejder hjemmefra i øjeblikket, men det har haft en uventet sidegevinst i form af faldende behandlingstid for byggetilladelser. I kommunens byggesagsteam knokler otte medarbejdere hjemmefra – og produktiviteten er bestemt ikke faldet. Det oplyser kommunen.

Teamet kan ikke tilbyde den store borgervejledning pt., da kontoret i Langebæk er lukket. I stedet benyttes den uventede ro til at få meddelt en masse byggetilladelser, og dermed også holde hjulene i gang i det private erhvervsliv.

- I uge 12 kunne vi i byggesagsteamet således udstede ikke mindre end 28 byggetilladelser fordelt på både private og erhverv, og det er cirka dobbelt så mange som på en almindelig uge. Jeg håber, at vi kan fortsætte i samme tempo de næste uger, og komme gennem nogle af dem, der ligger. Så længe vi alle er friske, knokler teamet ihvertfald på derhjemme, fortæller byggesagsbehandler Patrick Bækkel Pedersen.

MG

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt