dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Det 3-årige SorTex-projekt løber fra 1. september 2024 til 31. august 2027.
Chat GPT / DK Nyt

Herning i centrum af stort EU-projekt

Herning er det danske omdrejningspunkt for et nyt EU-projekt, der i de næste tre år skal gøre os klogere på, hvordan tekstilaffald i EU kan håndteres, så det i højere grad kan genanvendes.
27. OKT 2024 14.01

HERNING: Et nyt, stort EU-projekt, SorTex, der udspringer i Herning, skal undersøge, hvordan tekstilmaterialer i højere grad kan genanvendes. Projektet har en stor partnerkreds med svenske og danske aktører, hvor Herning Kommune er ansvarlig for at koordinere projektets danske del.

Og det er angivelgit et kærkomment projekt. 

Det understregede en udmelding fra Jens Bomann Christensen, direktør i Brancheforeningen Cirkulær, der er talerør for kommuner og kommunale affaldsselskaber, tidligere i oktober:

- Danmark er langt fra den ønskede cirkulære økonomi for tøj og tekstiler, og det skriger på politisk handling. Det er nødvendigt for at skabe et velfungerende marked, som ikke eksisterer i dag, sagde Jens Bomann Christensen.

Og det er ikke tilfældigt, at det er Herning, der står i centrum for projektet. Herning-egnen er historisk set bygget om omkring tekstilindustrien, hvorfor de har en stor viden om tekstil- og livsstilsbranchen. 

- Det er derfor helt naturligt at Herning Kommune skal være med til at understøtte udviklingen af nye, innovative løsninger på tekstilområdet til gavn for os alle sammen og for klimaet, siger borgmester i Herning Kommune Dorte West (V). 

Dansk forspring kan give muligheder 

Siden den 1. januar 2023 har danskerne sorteret deres affald i ti fraktioner hjemme i husholdningerne.

I Herning Kommune begyndte borgerne dog allerede at sortere affald i 2021. I den forbindelse har kommunen i de seneste tre år lavet forskellige forsøg med indsamling af tekstilaffald, og har derfor allerede draget mange erfaringer, som kan bringes i spil i EU-projektet. 

Det er svært at opgøre, hvor meget tekstilmateriale, der bliver genbrugt globalt. Men lokalt viser tal fra Herning Kommune, at kun omkring 43 pct. af tekstilaffaldet, der er indsamlet i kommunen, i dag kan genanvendes. Imens bliver 44 procent sendt til forbrænding, da de af den ene eller anden grund ikke kan genbruges. De sidste 13 procent er i god stand, og sendes derfor til gensalg, da tekstilerne ikke burde være smidt i tekstilaffald i første omgang.

- dag er mulighederne for genanvendelse af tekstilrester- og affald utilstrækkelige. Derfor er der også et stort potentiale, hvis tekstilmaterialer kan behandles på en ny måde. Vores forventning er, at SorTex-projektet kan bidrage til at kortlægge nye løsninger på det globale problem med tekstilaffald, og samtidig pege på innovative, cirkulære forretningsmodeller og dermed også nye erhvervsmuligheder for vores område, siger Dorte West.

Udfordringen med tekstilaffald begrænser sig ikke til Herning og Danmark, og kan af samme grund ikke løses i Danmark alene. Derfor samler SorTex-projektet 13 partnere på tværs af grænser i et samarbejde mellem offentlige og private aktører i hele værdikæden - fra indsamling til forsortering, genbrug og genanvendelse.

 

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/herning-i-centrum-af-stort-eu-projekt

GDPR