dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Herning fandt direktør internt

Generationsskifte i gang dette forår - tre ud af fem i direktionen skifter ud
KORT NYT
16. APR 2008 9.43
Erik Hattens overtager 1. juli jobbet som direktør for økonomi, personale og borgerservice i Herning Kommune.

Erik Hattens er 46 år og uddannet Cand. rer. soc. fra Odense Universitet. Han startede som økonom i den forvaltning, han pr. 1. juli sætter sig i direktørstolen for. Herefter fulgte tre år i jobbet som budget- og regnskabschef.

Siden 2002 har Erik Hattens haft titel af økonomichef i kommunen med ansvar for økonomi, IT m.v. – to af de store ”fusionsprojekter” i kommunesammenlægningen.

Med ansættelsen af Erik Hattens er man godt i gang med et generationsskifte i toppen af Herning Kommune. Tre af de fem forvaltningsdirektører er blevet – eller vil blive – skiftet ud i løbet af dette forår.

Erik Hattens afløser 1. juli organisationens nuværende økonomidirektør, Gert N.S. Jensen.

Erik Hattens er født og opvokset i Herning. Efter endt uddannelse i Odense vendte han i 1991 tilbage til Herning, hvor han bor sammen med Elisabeth, der er adjunkt ved Uddannelsescenter Herning, og parrets tre børn.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/herning-fandt-direktoer-internt

GDPR