
HERLEV: Fredag den 22. juli var første tømmedag for de 50 husstande i Herlev Kommune, som er med i en ny forsøgsordning, oplyser Vestforbrænding.
Her sorterer borgerne fire slags husholdningsaffald fra til genbrug - plast, papir, glas og metal - i en særlig genbrugsbeholder, som er et supplement til den almindelige skraldspand. Den nye genbrugsbeholder kaldes i Herlev 'Madam Skrald'.
Efter de 50 tømninger blev affaldet vejet og tømt i fire, separate bunker. Samlet set blev der indsamlet 960 kg genbrug ved den første tømning. For at sætte værdien af at genbruge i perspektiv, så sparer man:
cirka 66 liter CO2 ved at genanvende en 14 grams aluminiumsdåse
cirka 36 liter CO2 ved at genanvende et 215 grams syltetøjglas
cirka 66 liter CO2 ved at genanvende et 95 grams magasin
cirka 19 liter CO2 ved at genanvende en 24 grams plastflaske.
- Det giver god mening at genbruge plast, metal, papir og plast, og der er stort potentiale for at trække mere genbrug ud af husholdningsaffaldet. Med forsøgsordningen i Herlev undersøger vi affaldet, vi får ind til genbrug, og vi er spændte på at finde ud af, hvor meget affald, der kan indsamles fra den enkelte husstand fremover, siger udviklingschef fra Vestforbrænding Yvonne Amskov.
- Vi havde gæster til middag for nylig, hvor vi kom til at tale om Madam Skrald, og så læste vi, at metallet fra syv kapsler svarer til metallet i en dåse, og så blev vi pludselig alle sammen enige om, at jamen hvorfor så ikke smide det i Madam Skrald frem for i skraldespanden? Så skal man da gøre det!, siger Hanne Pedersen, der ligesom Maja Ipsen er blandt de 50 borgere, der er med i forsøgsordningen.
Den splinternye bil, som er den eneste af sin slags i Danmark, havde sin debut i Herlev.
Vestforbrænding har siden 2009 kortlagt indholdet i den indsamlede dagrenovation fra kommunerne. På baggrund heraf vurderes det, at der vil kunne trækkes ca. 75.000 ton genanvendelige materialer ud af det affald, der i dag går til forbrænding.
Det vil sige, at man vil kunne flytte 75.000 ton affaldsressourcer fra forbrænding til kredsløb, hvis de genanvendelige materialer indsamles i alle 19 ejerkommuner, så potentialet for genanvendelse er stort, hvis alle kommuner er med.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.