DK Medier
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Økonomi
DK Job

Her er indbyggertallet steget og faldet det seneste år

Kommunerne med størst fremgang og størst tilbagegang ligger begge på Vestegnen.
18. MAJ 2021 12.21

Det seneste år er Danmarks befolkning vokset med 18.490 personer eller 0,3 pct., viser de nyeste befolkningstal fra 1. april fra Danmarks Statistik, som DK Nyt har sammenlignet med tallene fra 1. april året før.

Men der er stor forskel på udviklingen i de enkelte kommuner - fra en fremgang på 2,7 pct. i Høje-Taastrup til en tilbagegang på 1,6 pct. i Albertslund, viser beregningerne.

Her er indbyggertallet faldet mest det seneste år:

  • Albertslund -1,6 pct.
  • Lolland -1,4 pct.
  • Skive -1,0 pct.
  • Frederiksberg -1,0 pct.
  • Frederikshavn -1,0 pct.
  • Vesthimmerlands -0,9 pct.
  • Struer -0,8 pct.
  • Fanø -0,8 pct.
  • Lemvig - 0,7 pct.
  • Gentofte - 0,6 pct.

Her er indbyggertallet steget mest det seneste år:

  • Høje-Taastrup 2,7 pct.
  • Stevns 1,8 pct.
  • Silkeborg 1,8 pct.
  • Samsø 1,6 pct.
  • Horsens 1,5 pct.
  • Lejre 1,4 pct.
  • Rødovre 1,4 pct.
  • Lyngby-Taarbæk 1,3 pct.
  • Vejle 1,2 pct.
  • Aalborg 1,2 pct.

Se tallene for de enkelte kommuner på kortet herunder:

 

Går man ikke ét, men fem år tilbage, er mønsteret nogenlunde det samme, viser en sammenligning af tallene fra 1. april 2016 og 1. april 2021. Dog er det så Rødovre, der har haft den største fremgang, og Lolland, der er gået mest tilbage.

Her er indbyggertallet faldet mest de seneste fem år:

  • Lolland -5,1 pct.
  • Ærø -3,9 pct.
  • Lemvig -3,9 pct.
  • Morsø -3,1 pct.
  • Struer -3,0 pct. 
  • Norddjurs -2,8 pct.
  • Skive -2,7 pct.
  • Vesthimmerlands -2,6 pct.
  • Tønder -2,5 pct.
  • Albertslund -2,4 pct.
  • Læsø -2,4 pct.

Her er indbyggertallet steget mest de seneste fem år:

  • Rødovre 8,1 pct.
  • København 7,5 pct.
  • Solrød 7,2 pct.
  • Vallensbæk 6,9 pct.
  • Aarhus 6,3 pct.
  • Skanderborg 6,2 pct.
  • Silkeborg 5,6 pct.
  • Horsens 5,1 pct.
  • Vejle 4,8 pct. 
  • Rebild 4,6 pct.