
GRIBSKOV: Hele partiet NytGribskovs byrådsgruppe på fire personer udvandrede mandag aften fra et åbent byrådsmøde i protest mod borgmester Kim Valentins (V) mødeledelse, skriver flere lokale medier.
Det skete da borgmesteren ville sætte et forslag til afstemning om at returnere en sag til teknisk udvalg. NytGribskov protesterede og under borgmester Kim Valentins modsvar begyndte partiets byrådsmedlemmer at rejse sig for at gå.
En irettesættelse fra Kim Valentin var uden effekt og kort efter var udvandringen realitet. En 'arrogance, som vi ikke har været udsat for tidligere', beskrev byrådsmedlem Morten Ulrik Jørgensen (NytGribskov) bagefter episoden overfor Frederiksborg Amts Avis og overfor Netavisen Gribskov en 'kulmination af længere tids obstruktion af mindretallet'.
Modsat mener Kim Valentin at han bare fulgte reglerne. Når der stilles forslag som kræver ny behandling i et udvalg, er ikke andet valg end at forlange en afstemning om at lade sagen gå tilbage, siger han til Netavisen Gribskov
– Så det gør jeg, og så bliver de irriteret over, at de ikke får deres forslag til afstemning. Det har ikke noget at gøre med, at jeg skal bestemme det hele, men et spørgsmål om, hvorvidt man forstår reglerne eller ej. Og jeg tror ikke, de har forstået den del af reglerne, siger Kim Valentin til netmediet.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.