HELSINGØR: Mandag aften indgik seks ud af otte partier, nemlig K, S, R, V, SF og EL aftale om kommunens budget for 2019. Partierne er enige om 'et budget, der sikrer grundlaget for en værdig ældrepleje og styrker sagsbehandlingen for det specialiserede børne- og voksenområde'.
Samtidig fastholdes indsatsen på beskæftigelsesområdet, skriver borgmester Benedikte Kiær (K) på Facebook. DF er for første gang siden Kiær startede som borgmester i 2014 ikke en del af budgetaftalen. Lokaldemokraterne er heller ikke med.
Ifølge borgmesteren er kommunens økonomiske udfordringer ikke lige så omfattende som nogle af nabokommunernes, men kommunen har alligevel skåret 33 mio. kr. på 2019-budgettet. Hjemmeplejens budgetter får en økonomisk indsprøjtning med 142 mio. kr over fire år, skriver Helsingør Dagblad, og i samme periode afsættes der 30 mio. kr. til daginstitutionsområdet.
Aftalen omfatter også blandt andet planlægning af en ny svømmehal og anlæg af kunstgræs i stedet for en grusbane i Hellebæk-Aalsgårde. Samtidig påbegynder kommunen udvidelse af en eksisterende daginstitution i Hornbæk og anlæg af en ny daginstitution i Espergærde.
eo
Læs budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.