
HELSINGØR: Byrådet i Helsingør skal i den nærmeste fremtid beslutte, om kommunen vil være værtsby for EM i kvindefodbold i 2029.
Det fremgår af et referat af det seneste møde i kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg.
EM skal foregå over 26 dage i juni og juli måned i 2029. Dansk Boldunion (DBU) har sammen med Sveriges Fodboldforbund (SVFF) besluttet at ansøge UEFA om værtsskabet, og i den sammenhæng skal otte danske og otte svenske byer udvælges som såkaldte Team Basecamps, der hver skal stå klar med en træningsbane og et hotel.
Frem mod den 12. marts samler DBU en oversigt over potentielle byer, og her er Helsingør blevet tilbudt at danne rammerne for en af de otte basecamps i Danmark. Hvilke andre kommuner, der er blevet tilbudt at være værtsbyer, vil DBU ikke oplyse endnu, fremgår det af et skriftligt svar til DK Nyt.
For at en kommune kan blive værtsby, skal den leve op til nogle krav. Kommunen skal blandt andet have et hotel, der ligger maksimum 30 minutter fra en hybridbane, der lever op til UEFAs regler.
Helsingør har Marienlyst Strandhotel og en nærliggende hybridbane, som herrelandsholdet bruger fast til træningslejre.
Kommunen estimerer, at det vil koste 260.000 kr. at være værtsby. UEFA afslører, hvilke lande der vinder værtsskabet for EM i kvindefodbold i 2029, til december.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.