VORDINGBORG: Bekymringen var stor, da borgmester Henrik Holmer (S) og formand for Uddannelses og Arbejdsmarkedsudvalget Niels Fog (K) sammen med Jobcenterets ledelse måtte sande, at hele grundlaget for budgetforliget for 2011 med ét er forandret, lyder det fra kommunen.
- Baggrunden er de radikale ændringer på refusionstaksterne på det beskæftigelsesmæssige område. Forandrede refusionsregler har gennemgribende konsekvenser for det kommende års budget, som jo er udarbejdet på nu forældede regler. Dette kan forandre situationen væsentligt, siger Henrik Holmer.
Henrik Holmer og Niels Fog er enige om, at det er helt urimeligt, at alle kommuners aktivering således skæres over en kam. Vordingborg Kommune har hverken tyet til skumfiduser eller fugleidentiteter i deres arbejde med den enkelte borger. Derimod har kommunens jobcenter formået at etablere en hurtig og meningsfuld aktivering for såvel de syge som de ledige.
Vordingborg er med i den bedste liga af landets kommuner, når det gælder andelen af borgere, der aktiveres på en arbejdsplads. Vi ligger på en flot tredjeplads. På blot et år er Vordingborg Kommune gået fra 12,6 til hele 25,7 Pct. mod et landsgennemsnit på 15,3 pct.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.