
På blot seks uger er puljen til landdistriktsvækstpiloter opbrugt, melder Innovationsfonden, der administrerer midlerne, ifølge Landdistrikternes Fællesråd.
De 10 mio. kr. til landdistriktsvækstpilotordningen støtter små og mellemstore virksomheder uden for de største byer, som ønsker at ansætte en akademiker.
Puljen bruges til løntilskud til højtuddannede og reducerer dermed virksomhedernes økonomiske risiko ved at tage nye medarbejdertyper ind.
En ny analyse fra Djøf og Akademikernes A-Kasse dokumenterer, at det kan aflæses direkte på bundlinjen, når mindre virksomheder ansætter deres første akademiker. En virksomhed, der ansætter sin første akademiker, vil efter tre år have i gennemsnit 4,5 flere ansatte end virksomheder uden akademikere i medarbejderstaben.
De nye job går i stort omfang til faglærte og ufaglærte, lyder det fra Fællesrådet, der derfor håber, at erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og partierne vil prioritere flere midler til ordningen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.