dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Halvvejs i budgetaftalerne er der én op og én ned på kommuneskat

Billund sætter sin kommuneskat ned, Odense sætter sin op. Tre andre har fået lov til stigninger, men der synes ikke at være udsigt til at flere vil melde sig med skattenedsættelser
22. SEP 2017 11.56

Omkring halvvejs gennem årets budgetproces i kommunerne har foreløbig en enkelt kommune udmøntet en tilladelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til at sætte skatten op. Ligeledes kun en enkelt kommune har besluttet at sætte skatten ned, men mens der er udsigt til tre flere med skatteforhøjelser, bliver det ikke nødvendigivs til flere end den ene med nedsættelse.

Sætte skatten ned kan enhver kommune gøre, men sætte den op skal man have lov til. Det har Odense, Slagelse, Holbæk og Halsnæs fået, og førstnævnte har udmøntet tilladelsen i en 0,3 procentpoints stigning. De tre andre er ikke nået frem til budgetaftaler endnu.

På skattesænkningsholdet står Billund Kommune foreløbig alene, til gengæld med en over dobbelt så stor regulering på 0,7 procentpoint. De to ændringer efterlader Billund med en skatteprocent på 24,0 pct. og Odense med 25,3 pct. for opadgående, idet man har varslet at slutmålet er 25,5 pct.

Mens puljen på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser blev 'revet væk' med ansøgninger for næsten det dobbelte, er der ikke stor søgning til en pulje på 470 mio. kr., som staten har afsat til at kompensere kommuner der sætter skatten ned. Hvilket som nævnt foreløbig kun Billund har besluttet.

Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er ikke ganske tilfreds med tilbageholdenheden i forhold til kommunale skattenedsættelser og antyder overfor Altinget, det måske kan komme til at påvirke den fremtidige udligning, hvis 'nogle kommuner simpelthen puger for meget'.

Han bemærker i den forbindelse, at kommunerne på grund af lofterne over deres forbrug har 'samlet set 43 mia. kr. stående på bankbogen, som hverken kan bruges på mere velfærd eller nyt byggeri' - penge som han i stedet mener burde tilbage til borgerne i form af skattelettelser.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/halvvejs-i-budgetaftalerne-er-der-en-op-og-en-ned-pa-kommuneskat

GDPR