HALSNÆS: Øget skiltning samt flydespærring skal forebygge ulykker i vandet ud for stranden Trekanten i Hundested. Det oplyser Halsnæs Kommune efter, at der fredag druknede en badegæst i vandet ud for den strand.
De nærmere omstændigheder omkring den tragiske ulykke kendes endnu ikke. Men i lyset af ulykken har Halsnæs Kommune besluttet at gøre en ekstra indsats for at sikre, at gæsterne i området har en tryg badeoplevelse. Flere skilte skal advare mod at bade nær den nærliggende havnemole. Desuden lægges der i dag tirsdag en 20 meter lang flydespærring ud ved molen.
- Flydespærringen er i sig selv en synlig måde at vise på, at her er et område, som man ikke skal bevæge sig over i som badende. Skulle man alligevel få den tanke at svømme derhen, fungerer den som en fysisk barriere mellem stranden og moleområdet, så det bliver sværere at komme over i det område ved molen, hvor der kan være farlig understrøm, forklarer Martin B. Lindgreen, teknisk direktør i Halsnæs Kommune.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.