HALSNÆS: Halsnæs' nye borgmester bliver Steffen Jensen (S). Den hidtidige borgmester Steen Hasselriis (V) har erkendt sit nederlag over for TV2 Lorry.
Steen Hasselriis har været borgmester siden KV13, da han med syv egne mandater og fire fra DF akkurat samlede blåt flertal - 11-10 - og dermed detroniserede socialdemokraten Helge Friis.
Det bliver dog ikke nyt for Hasselriis at være i mindretal. I 2017 skete der nemlig det kuriøse, at Venstre-suppleanten Qasam Nazir Ahmad kom i byrådet i stedet for en partifælle, der flyttede fra kommunen, men da Ahmad i mellemtiden havde skiftet parti til Alternativet, var det borgerlige flertal pludselig ikke længere sikret.
Indtil videre står Venstre og Dansk Folkeparti uden for konstitueringen med henholdsvis seks og to mandater.
Men den nye borgmester fortæller, at forhandlingerne fortsætter i dag, fordi han håber på at få en endnu bredere aftale på plads.
- Vi søger det brede, fordi alle holdbare løsninger har en bred opbakning, siger Steffen Jensen til DR Nyheder.
S 10 (8), V 6 (7>6), SF 2 (1), DF 2 (4), EL 1 (1).
R, K, NB, LA og ALT opnåede ikke valg. Se KMD-valgtallene.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.