Haderslev får ny kommunaldirektør
Foto: Vejle Kommune

Haderslev får ny kommunaldirektør

Vejles vicekommunaldirektør Peter Karm rykker til Haderslev som kommunaldirektør.
26. FEB 2020 13.20

HADERSLEV: 56-årige Peter Karm er ny kommunaldirektør i Haderslev Kommune fra 1. april. Det godkendte byrådet i aftes, oplyser kommunen. Dermed er afløseren for Willy Feddersen på plads.

Han kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør med ansvar for økonomi, arbejdsmarked og sundhed i Vejle Kommune, hvor han har været siden 2007. Inden da var han en del af ledelsen på Sygehus Lillebælt og før igen en karriere i Forsvaret. Han har også været konstitueret direktør i Trekantbrand

-Jeg er både stolt over og ydmyg overfor, at ansættelsesudvalget enstemmigt har valgt at pege på mig til jobbet som kommunaldirektør for Haderslev kommune. Det bliver en fantastisk og spændende opgave, sammen med byrådet, ledelsen og den samlede organisation, at udvikle den bedst mulige velfærd, til gavn for borgere og virksomheder i Haderslev Kommune, siger Peter Karm.

Han har blandt andet en HA fra Aalborg Universitetscenter og HD eksamen fra Handelshøjskolen i Aarhus samt en MBA-E i Aalborg og en officersuddannelse ved Hærens Kampskole.

Vejle skal nu i gang med en proces for at finde afløseren og afklare, hvordan området skal organiseres, oplyser kommunen. Haderslev tidligere kommunaldirektør Willy Feddersen rykkede til en tilsvarende stilling i Middelfart. Haderslev har haft erhvervs- og borgerservicedirektøren, Rune Larsson, konstitueret siden december.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt