Hårdere straffe venter for vold og chikane mod offentligt ansatte i strafreform

Det skal fremover straffes hårdere, hvis man begår personfarlig kriminalitet. Det fremgår af den politiske aftale om en strafreform, som justitsminister Peter Hummelgaard (S) onsdag præsenterer i Justitsministeriet.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Borgernes Parti er med i aftalen.

I aftalen står der, at straffene for at begå grov og særdeles grov vold skærpes med 100 pct. Straffen for såkaldt simpel vold i gentagelsestilfælde skærpes med 50 pct., og det samme er tilfældet for simpel vold i form af tilfældig overfalds- og gruppevold. Simpel vold kan være kast med genstande, skub, slag og spark.

- I dag tager vi et opgør med alt for lave straffe for personfarlig kriminalitet. Vi er enige om, at vi skal stå på ofrenes side. At de mærker en højere grad af retfærdighed, end de gør i dag.

- De, der mærker andre for livet og ødelægger andres liv, de skal også mærke en hård og tydelig konsekvens fra samfundets side, siger Peter Hummelgaard på et pressemøde.

Vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste skærpes med ligeledes med 50 pct., fremgår det af aftalteksten. 

Ud over strafskærpelserne skal beskyttelsen mod chikane af offentligt ansatte på sociale medier styrkes, så f.eks. enkeltstående opslag, videoer mv. på sociale medier med krænkende eller nedsættende omtale i videre omfang end i dag kan medføre strafansvar. Herudover skal det være muligt at give sletningspålæg i sådanne sager.

Aftalepartierne er enige om, at strafskærpelserne skal træde i kraft så hurtigt, som det er muligt, men at det samtidig skal ske med respekt for kapacitets- og bemandingssituationen i kriminalforsorgen.

Strafskærpelserne vil derfor som udgangspunkt træde i kraft primo 2026, men strafskærpelserne for bl.a. simpel vold i gentagelsestilfælde og vold, trusler og chikane mod personer i offentlig tjeneste først skal træde i kraft i 2027 under hensyn til situationen i kriminalforsorgen, som aftalepartierne løbende vil følge.

Tiltag til at forebygge kriminalitet

Aftalepartierne bag strafreformen lægger op til en markant styrkelse af den kriminalitetsforebyggende indsats i fængslerne. Målet er at skabe bedre forudsætninger for, at indsatte kan skifte livsbane og vende tilbage til samfundet uden ny kriminalitet.

Det indebærer bl.a. at socialrådgivere og andre fagpersoner i højere grad får frihed til at bruge deres faglige skøn i arbejdet med de dømte.

Samtidig skal socialt udsatte indsatte, herunder personer med psykiske eller kognitive udfordringer som ADHD, PTSD og nedsat begavelse, have målrettede tilbud og bedre støtte. Etablering af særlige socialafdelinger, øget sundhedsfaglig bemanding og nye screeningstilbud indgår som konkrete tiltag.

Overgangen fra fængsel til frihed skal også styrkes gennem bl.a. mentorordninger, forbedrede uddannelsestilbud og et tættere samarbejde med private virksomheder. En ny kriminalitetsforebyggelseskommission, et stærkere civilsamfundssamarbejde og etablering af to udslusningsfængsler er ligeledes en del af pakken.

Endelig skal en ny evalueringsenhed og årlige brugerundersøgelser sikre løbende læring og kvalitet i indsatserne.

Mangel på pladser

Aftalen indeholder til gengæld det element, at man skal få mulighed for at afsone sin straf med fodlænke i egen bopæl ved en straf på op til 12 måneders fængsel mod 6 måneder i dag.

Muligheden gælder dog ikke, hvis man har begået personfarlig kriminalitet.

Der er i øjeblikket mangel på fængselspladser i Danmark, og sidste år manglede der omkring 225 pladser. Aftalen indeholder da også det element at skaffe flere pladser.

Det gælder blandt andet et kvindefængsel, som enten skal etableres som et nyt fængsel eller som en ny kvindeafdeling i et eksisterende fængsel. Herudover skal der etableres et nyt lukket fængsel med 400 pladser samt diverse andre fængselspladser.

/ritzau/esl