GULDBORGSUND: Når kommunaldirektør i Guldborgsund Kommune Søren Bonde til maj kan fejre 10 års jubilæum i kommunen, har han valgt, at han samtidig fratræder sin stilling som kommunaldirektør. Det skriver Folketidende.
Opsigelsen kommer efter en periode med uro, hvor kommunen i denne uge valgte at politianmelde en lækage fra et lukket punkt angående en omdiskuteret havneplan, som blandt andet indeholder planer om et nyt rådhus, hotel og boliger, men hvor eksperter har ment, at planerne kan være i strid med grundkravet om økonomisk forsvarlighed.
Søren Bonde afviser dog, at opsigelsen falder sammen med sagen eller kommer på bagrund af, at en række byrådsmedlemmer har kritiseret kommunaldirektøren for at have for meget magt,
- Simon (borgmester Simon Hansen (S), red.) og jeg begyndte at snakke om det for otte måneder siden. Og jeg har hele tiden haft maj måned som deadline, fordi på det tidspunkt har jeg været ti år i jobbet, og det, synes jeg, var passende. Vi talte om det omkring sommeren, vi talte om det før valget, og skulle se hvem der blev borgmester. Vi talte efter valget, og vi talte om det før jul. Så sov vi på det henover julen, og så havde jeg sagen med under armen til Økonomiudvalget i går, der så tiltrådte aftalen, og den skal så i byrådet, fortæller Søren Bonde til Folketidende.
Søren Bonde, der tidligere har været kommunaldirektør i Sønderborg Kommune og den tidligere Tommerup Kommune, ligesom han mellem de to jobs var administrerende direktør i Odense, afviser til TV2 Øst, at han dermed er på vej på pension.
- Jeg har været 41 år på arbejdsmarkedet, heraf 34 år som direktør, så jeg ser frem til at finde ud af, hvad det næste kapitel skal være. Det bliver spændende at se, hvad verden byder, siger han.
Søren Bonde fratræder stillingen ved udgangen af april.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












