dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Foto: Krestine Havemann, Polfoto.

Grundvandet kortlagt, nu er resten op til kommunerne

Følsomme områder og indsatsområder for grundvandsbeskyttelse udpeget
9. MAJ 2016 6.45

Efter 15 års arbejde med at kortlægge grundvandet i Danmark er der nu udpeget cirka 7000 kvadratkilometer områder, der er særligt følsomme over for nitrat og sprøjtemidler. Heraf er 5000 kvadratkilometer udpeget som indsatsområder, hvor der kan være behov for bedre beskyttelse, og hvor kommunerne derfor skal lave planer for, hvordan de vil beskytte drikkevandet.

Omfanget af de sårbare områder overrasker ikke miljøminister Esben Lunde Larsen (V).

- Vi er jo et dyrkningsintensivt landbrugsland, og med den historik, vi har, har der været udløb, der ikke har været godt for drikkevandet. Derfor har vi gennem mange år haft en indsats både mod spildevand fra virksomheder, men også i forhold til pesticider fra landbruget, siger Esben Lunde Larsen.

Kommunernes opgave
Det er kommunerne, der på baggrund af den nye viden skal vurdere, hvad der kan gøres for at beskytte grundvandet i sårbare områder. Kommunerne kan eksempelvis opkøbe arealer, rejse skov eller søge at lave frivillige aftaler med landmænd om at reducere udledning af nitrat.

Beskyttelse af grundvand har flere steder givet anledning til slagsmål mellem kommuner og landmænd, men ministeren mener, at grundvandskortlægningen kan medvirke til at skabe ro.

- Jeg tror netop, at vi med det her redskab kan modvirke konflikter, for nu kan alle se, hvor det er væsentligt at sætte ind. Regeringens landbrugs- og miljøpolitik handler netop om, at vi har målrettet regulering, så man kan gøre mere på gode, faste jorder og mindre på sårbare jorder, siger Esben Lunde Larsen.

Arbejdet med at kortlægge grundvandsressourcerne blev sat i gang i 1999 og har kostet cirka 2,2 mia. kr. Miljøminister Esben Lunde Larsen kalder det en vigtig samfundsmæssig opgave, som vil komme alle danskere til gode,

- For når vi ved, hvor vores sårbare grundvandsressourcer er, kan vi bedre målrette vores indsatser og beskytte grundvandet, så vi også i fremtiden kan bruge grundvand til drikkevand uden at skulle rense det først, siger Esben Lunde Larsen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/grundvandet-kortlagt-nu-er-resten-op-til-kommunerne

GDPR