Danmarks Radio fejrede for nylig radiokanalen P3's jubilæum med en fest på Søfortet Trekroner. Ifølge Ekstra Bladet forærede Danmarks Radio et antal billetter til jubilæumsfesten til embedsmænd i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, oplyser Ombudsmandsinstitutionen.
Det fremgår af avisen, at billetterne blev foræret, inden aftalen med styrelsen om at leje fortet var faldet på plads.
Folketingets Ombudsmand har på den baggrund bedt Kulturministeriet og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme om en udtalelse i sagen.
- Det er vigtigt at værne om tilliden til, at ansatte i det offentlige er saglige og upartiske, når de udfører deres opgaver. Jeg har derfor besluttet at bede de relevante myndigheder om en nærmere forklaring på, hvad der er sket, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen, der understreger, at han først forholder sig til, om alt er foregået efter reglerne, når han har set ministeriets udlægning.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.