Det er forklaringen på tal fra en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har lavet på foranledning af socialministeren. Undersøgelsen med titlen ”Hjemløshed i Danmark 2007” bygger på indsamlede data i uge 5 i år.
Ifølge undersøgelsen har Holstebro Kommune den næsthøjeste frekvens af hjemløshed blandt kommunerne i Region Midtjylland. I uge 5 var der i Holstebro Kommune 71 hjemløse. Det svarer til 1,3 hjemløs pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning var der i Herning Kommune 1,6 hjemløs pr.1.000 indbyggere (133 hjemløse) og 1,1 hjemløs pr. 1.000 indbyggere (337 hjemløse) i Århus Kommune.
Hjemløse i kortlægningens forstand dækker over hele ni kategorier, hvor man ikke råder over egen fast bopæl. Langt hovedparten af de hjemløse i Holstebro (63 ud af 71) opholdt sig på Forsorgshjemmet Skovvang og i tilhørende udslusningsboliger. Tre personer overnattede hos familie og venner. To skulle på kortlægningstidspunktet snart udskrives fra sygehuset uden en boligløsning. Kun én person blev registreret som ”overnatter på gaden”.
- Hele 88 pct. af de hjemløse i kommunen er der således ”taget hånd om” via Skovvang og de udslusningsboliger, der er knyttet til forsorgshjemmet. Og en betydelig del af beboerne dér kommer fra andre kommuner. En veludbygget vifte af lokale tilbud fører til, at kommunen kommer til at rangere relativt højt i kortlægningen af antallet af hjemløse. Den gruppe, der ikke får et relevant offentligt tilbud, er altså – i modsætning til det umiddelbare indtryk, når man hører tallene - ganske lille, siger formanden for Holstebro Kommunes Social- og Sundhedsudvalg, Holger Hedegaard.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.