
VEJLE: Tæt på gågaden i Vejle bliver en parkeringsplads slået sammen med et glemt og skjult grønt område midt i byen. Resultatet bliver en central bypark på 14.000 m², hvor der bliver mulighed for at dyrke gadeidræt, optræde med musik og teater samt finde mødesteder, hvor man bare kan slappe af eller lege, oplyser Lokale- og Anlægsfonden.
Hvor andre byer med succes har introduceret bynære idrætslegepladser, har Vejle Kommune valgt at udvide mulighederne i det kommende parkområde kaldet Marias Plads. Der bliver masser af plads til boldspil, parkour, skatere og andre krævende fysiske aktiviteter, men det bliver i samspil med faciliteter til musik- og teateroptræden og tiltrækkende opholdssteder.
Typisk appellerer almindelige idrætslegepladser mest til drenge og unge mænd. Derfor er tanken med de mange kultur- og opholdsmuligheder på Marias Plads at skabe et bynært aktivitetsområde, der er mere interessant for piger og unge kvinder.
Projektet koster i alt 17 mio. kr.. Lokale- og Anlægsfonden støtter projektet med 3 mio. kr. Vejle Kommune har bevilget 8,7 mio. kr. Marias Plads forventes indviet i foråret 2013.
Torben Frølich, direktør i Lokale- og Anlægsfonden, siger om projektet:
- Projektet viser fint, hvordan man kan tage en eksisterende parkeringsplads og en glemt historisk have og omdanne de to aktivitetstomme elementer til en spændende bevægelses- og kulturplads, der giver helt ny værdi til et centralt byområde. Det er samtidig et sted, hvor det er prioriteret at skabe plads til piger og kultur, hvilket ofte bliver overset, når nye aktivitetsområder skal etableres.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.