
I København er Jakob Næsager genvalgt som konservativ borgmesterkandidat, fremgår det af partiets eget Facebook-opslag, der også nævner, at K ikke fik nogen fagborgmester efter KV17 og vil satse på det til KV21. Næsager var også spids ved KV17, hvor han afløste MF Rasmus Jarlov på den post, og hvor partiet fortsatte med tre medlemmer i Borgerrepræsentationen, der tæller landets højeste antal - 55.
På Bornholm er der nyt ansigt på De Radikales liste, oplyser Bornholms Tidende. Indlejningskonsulent Matilde Lissau har overtaget pladsen som spids efter Bente Johansen. R er ikke i byrådet idag - og var ved KV17 i et valgforbund med SF-EL-ALT, der til gengæld alle tre fik pladser - henholdsvis en, to og en - ud af den alliance.
I Randers har en ny liste set dagens lys, oplyser Randers Amtsavis. Det tidligere byrådsmedlem for Venstre, projektudvikler Erik Bo Andersen, har sammen med fem andre stiftet en liste med navnet Østbroen med det primære formål, at en såkaldt klimabro, som et stort byrådsflertal vedtog i 2017, bliver skrottet til fordel for en østbro over Randers Fjord.
I Tønder er der anmeldt et nyt valgforbund, skriver JydskeVestkysten. Der er tale om fem centrum-venstrepartier: SF, Enhedslisten. Alternativet, Radikale Venstre og Borgerlisten i Tønder Kommune.
Det er en udvidelse af et valgforbund fra KV17 mellem SF-EL-R, der gav en plads hver til SF og EL, men ingen til R. Nu er ALT, der stod alene ved KV17 og ikke kom ind, så også med i alliancen sammen med Borgerlisten, der også stod alene sidst, men har en plads i byrådet.
I Horsens er der lidt nyt fra det borgerlige valgforbund, som V-spids Martin Ravn forsøger at samle V, K, LA, NB, KD og Maren Spliid Gruppen i. Horsens Folkeblad oplyser, at LA ikke vil være med på grund af for store politiske forskelle.
LA-spids Mads Pihlman Kristensen foretrækker at stå alene og vil i stedet overveje et mindre valgforbund med eventuelle andre blå partier, der heller ikke vil være med.
Venstre i Horsens har i den forbindelse fået tidligere MF fra 2001-2007 Irene Simonsen på listen til KV21. Ifølge Horsens Folkeblad meldte hun sig ud af partiet "efter al debatten om smykkelov og barnebrude, da jeg ikke kunne forsvare det mere", men vendte efter tre år ude tilbage og er nu klar til et comeback nu i lokalpolitik.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.