
GENTOFTE: Den nye direktør for økonomi og digitalisering i Gentofte Kommune hedder fra 8. august Mikkel Solgaard Bojsen-Møller, oplyser kommunen.
Mikkel Solgaard Bojsen-Møller har en lang kommunal erfaring fra en række sjællandske kommuner - senest i Egedal som centerchef med ansvaret for Økonomi og Løn, Digitalisering, Politik og Ledelse, Kommunikation og HR samt Udbud og Jura.
- Mikkel har stor ledelsesmæssig tyngde, et stærkt borgerperspektiv og betydelig erfaring med ledelse af tværgående, strategiske indsatser. Samtidig har Mikkel bred faglig indsigt i og erfaring med økonomi- og digitaliseringsområdet, siger kommunaldirektør Torben Frølich.
Mikkel Solgaard Bojsen-Møller selv siger om skiftet til Gentofte:
- Jeg er utrolig glad og også stolt over at være valgt af et enigt ansættelsesudvalg. Og jeg ser frem til de mange spændende opgaver, der ligger foran og venter i Gentofte Kommune. Men først og fremmest ser jeg frem til at møde de mange medarbejdere og ledere både i direktørområdet og på tværs.
Mikkel Solgaard Bojsen-Møller er 49 år og bor med sin familie i Brønshøj.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.