FURESØ: Furesøs mangeårige milliardgæld skal omlægges til et 30-årigt lån med lav fast rente, kombineret med en forhøjelse af særtilskuddet.
Sådan lyder ifølge Furesø Avis forslaget fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til byrådet i Furesø, og det er et forslag der er faldet i god jord blandt de lokale folkevalgte.
Det fremgår af et brev som byrådet i Furesø har besluttet at sende til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V).
Ordlyden i brevet blev vedtaget på et lukket byrådsmøde onsdag aften, og det er Furesø Avis nu kommet i besiddelse af.
Holdes skadesløse
I brevet understreges løfterne i den oprindelige sammenlægningsaftale, om at borgerne i den del af Furesø Kommune, der tidligere udgjorde Værløse Kommune, skal holdes skadesløse i forhold til de særlige økonomiske forpligtelser, der belastede Farum Kommune.
'Dette gælder også efter udløbet af den differentierede skat,' skriver byrådet, der også fremhæver, at særskatten i Farum årligt indbringer 116 millioner kroner:
'Når særskatten udløber med udgangen af 2014, opstår der således en akut likviditetsudfordring, der skal findes en løsning på. Tilsvarende skal der findes en løsning på de udfordringer, der opstår, når frigivelse af deponerede midler ophører i 2018 og det nuværende særtilskud udløber i 2021.'
Realistiske vilkår
Byrådet accepterer altså at betale den store gæld tilbage, men 'under forudsætning af, at kommunen får realistiske vilkår at gøre dette på', som det udtrykkes.
Og byrådet er altså enig med ministeriet i, at 'ordentlige vilkår' er lig med et 30-årigt lån, kombineret med en forhøjelse af særtilskuddet.
'Byrådet lægger samtidig afgørende vægt på, at aftalen i sin helhed skaber grundlag for, at Furesø Kommune kan agere som én kommune, så særskatten i Farum kan udfases hurtigst muligt,' skriver byrødderne.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.