Af Thomas Jensen
FURESØ: Avisoverskrifter som 'Kommunal jobfest i en sparetid' og 'Flere chefer og akademikere i kommunerne' holder ikke stik i Furesø Kommune.
Her har man i denne uge nedlagt 23 stillinger i administrationen. I forvejen er antallet af ansatte akademikere faldet med otte i perioden maj 2009 - maj 2010, og i samme periode er social- og sundhedspersonalet blevet udvidet med 27 sæt varme hænder, oplyser kommunen.
I forbindelse med budgetlægningen for 2011 er administrationen blevet pålagt at reducere lønområdet på en specifik konto med 10 mio. kr. i 2011.
- Det har været en prioritering, at så stor en del af disse besparelser så vidt muligt gennemføres ved frivillig fratræden og naturlig afgang, siger kommunaldirektør Michael Schrøder til dknyt.
Gennem nedlæggelse af fem ledige stillinger, og ved at imødekomme ønsker om frivillig fratrædelse fra syv medarbejdere, andrager disse stillingsnedlæggelser i alt 12 stillinger.
- Herudover er der i går varslet uansøgt afsked af 11 medarbejdere. I alt bliver der nedlagt 23 stillinger på Furesø Rådhuse.
- Hos os genkender vi overhovedet ikke billedet af en voksende administration. Tværtimod. Vi arbejder målrettet på at skabe en så slank og smidig organisation som muligt. Med de reduktioner, vi netop har gennemført, har vi siden sammenlægningen i 2007 reduceret antallet af stillinger i administrationen med 75. Blandt andet er antallet af afdelingschefer.
Han påpeger, at administrationen ikke i forvejen var særlig stor ved sammenlægningen.
I 2010 har effektiviseringer og en stram budgetstyring bl.a. gjort, at Furesø Kommune har kunnet reducere sine omkostninger med 67 mio. kroner. I 2011 bliver omkostningerne reduceret med yderligere 50 mio. kroner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.