FURESØ: Byrådet i Furesø har fået lov af Social- og Indenrigsministeriet til en låneomlægning, således kommunens statslån på 2,2 pct. nu er blevet omlagt til et lån i Kommunekredit med en rente på kun 1,25 pct. Omlægningen vil spare kommunen 13,5 mio. kr. om året.
Det er det generelle rentefald i kølvandet på den britiske EU-afstemning, der før sommerferien fik borgmester Ole Bondo Christensen (S) til at rette henvendelse til Social- og Indenrigsminister Karen Ellemann (V) med henblik på omlægningen. Siden har der været forhandlinger med ministeriet og Kommunekredit om låneomlægningen og Ole Bondo Christensen, er glad for resultatet:
- Den årlige besparelse på 13,5 mio. kr. gør det lettere at lægge budgettet for de kommende år. Vi skal stadig ud og finde effektiviseringer og besparelser, men den lavere finansieringsudgift betyder, at vi nu har et bedre
udgangspunkt.
Vilkårene for låneomlægningen er et fastforrentet lån, og løbetiden ændres ikke, så lånet vil stadig være tilbagebetalt i 2040. En del af provenuet ved den lavere ydelse vil blive modregnet i de særtilskud, som Furesø Kommune er berettiget til i 2022 og frem som følge af den seneste Furesøaftale.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.