FTF kræver partnerskab ved trepartsforhandlinger

Næsten hver tredje socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut og andre medarbejdere i FTF's faggrupper oplever i høj eller meget høj grad, at bureaukrati forhindrer eller forstyrrer arbejdet med kerneopgaverne. Det svarer 29 pct. i en ny undersøgelse blandt 24.000 FTF'ere.

Dermed bliver medarbejdere fra alle FTF-brancher markant mere belastet af forstyrrelser i arbejdet end landsgennemsnittet. Og derfor skal det være slut med de meningsløse dokumentationskrav og mistillid til ledere og medarbejdere i den offentlige sektor, mener FTF: Man bør i stedet lede efter faglige kvalitetsmål, hvor vægten lægges på resultaterne af indsatsen over for borgerne, og det vil FTF have på bordet ved trepartsforhandlingerne.

- Det matcher meget godt regeringens ønsker i regeringsgrundlaget, så det burde være rimeligt, siger FTF's formand, Bente Sorgenfrey.

FTF forventer, at trepartsforhandlingerne snart begynder, og her vil hovedorganisationen kræve et reelt partnerskab mellem politikere, embedsmænd, borgere, medarbejdere og organisationer. Partnerskabet skal afbureaukratisere og udvikle en ny styring af og i den offentlige sektor. Styringsformerne skal være dialogbasserede og bygge på medarbejderes og lederes viden og erfaringer fra hverdagen, hvis det står til FTF.

- Velfærden er under pres, og politikerne kan ikke fortsætte med at kræve en masse unødvendig dokumentation, som spilder skatteydernes penge og borgernes tid. Vi er nødt til at gøre tingene på en ny måde. Medarbejdere og ledere ved, hvordan de kan løse velfærdsopgaverne bedst, og det bør politikerne have tillid til. Sammen kan vi udvikle en offentlig styring, der giver mening, siger Bente Sorgenfrey.

Resultater og synlighed
FTF foreslår, at parterne indgår en rammeaftale for styring og kvalitet i den offentlige sektor. Principperne for aftalen skal blandt andet være nye dialogformer, fokus på kvalitet, resultater og styrbarhed, medarbejder- og ledelsesindflydelse og plads til faglighed og faglig ledelse.
Ifølge FTF's forslag skal stat, kommuner, regioner, medarbejdere og forhandlingsberettigede organisationer sektorvist iværksætte brede partnerskaber, hvor man udvikler styringen over en periode på et til to år og definerer udviklingsmål for de forskellige velfærdsområder. Handleplaner, evaluering og dokumentation skal konkretiseres i lokale partnerskaber. Målet er at skabe kvalitet i velfærden.

Flere offentlige institutioner har allerede arbejdet med styringslaboratorier, hvor alle parter med interesse i styringen af et område eller en institution sammen udvikler styringsredskaber – og aftaler, hvordan man bedst muligt løser institutionens opgave. De partnerskaber, FTF foreslår, kan lade sig inspirere af metoden i styringslaboratorierne. Dvs. at alle involverede parter skal være i dialog om, hvordan man styrer og dokumenterer meningsfuldt.

FTF vil også hente inspiration i det norske kvalitetskommune-program, hvor et omfattende trepartssamarbejde har gennemført forsøg med kvalitetsudviklingen i cirka en tredjedel af kommunerne.

Tillid, faglighed og samarbejde
FTF står ikke alene med ønsket om en offentlig sektor, som er styret gennem dialog og tillid. En gruppe forvaltningsforskere fra hele landet har netop fremlagt et debatoplæg, hvor de fremlægger deres bud på en ny dansk forvaltningspolitik. De skriver, at der er brug for at udvikle en innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fællesskab.

Redaktionsgruppen, som har skrevet debatoplægget om en ny forvaltningspolitik, har skrevet oplægget på baggrund af diskussioner og notater fra en endnu større gruppe af forvaltningsforskere fra hele landet.

- En ny forvaltningspolitik skal fremme mangfoldighed frem for ensretning i den offentlige sektor; skabe tillidsbaseret samspil frem for omkostningsfuld kontrol; styrke frem for at underkende fagprofessionel viden og erfaring; fremme tværgående samarbejde og borgerinddragelse frem for konkurrence; og skabe mere åbenhed, offentlighed og demokratisering ift. beslutningsprocesser, sagsbehandling og resultater, skriver de i debatoplægget.

Forskerne anbefaler bl.a. at etablere partnerskaber, styringsnetværk og dialogbaserede former for kontrakt- og aftalestyring. Den interne styring skal reformeres, så den bliver meningsfuld og resultatfokuseret, så den fremmer læring, motivation og innovation. Og offentligt-private samarbejder skal bidrage til innovative løsninger, som kan gøre offentlige ydelser bedre og måske også billigere.

Foto: Colourbox

tsp