
Forliget ophævede i 2004 de sikkerhedsbestemte minimumskrav til, hvor stort et udrykningshold skal være, så det i dag er en lokal afgørelse, om der sendes seks eller otte mand af sted til en førsteudrykning.
3F og FOA mener, at der er en sikkerhedsrisiko, hvis man lokalt beslutter, at en førsteudrykning skal bestå af seks mand.
Tidligere har der været et krav, at der sendes syv mand og en leder af sted. Men efter forligets indgåelse er der nu en række lokale eksempler på, at der kun er fem mand og en leder på en førsteudrykning. Skal der foretages både brandslukning og redningstjeneste, er der ikke back up for de pågældende, og det kan føre til livstruende situationer.
De to forbund hæfter sig også ved, at et EU-direktiv giver en ansat "ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig eller umiddelbar fare." Det kan føre til situationer, hvor den enkelte brandmand eller redder må vælge mellem egen, kollegers eller borgeres sikkerhed.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.