dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Første borgerforslag flyttede intet på positionerne i Folketinget

Alle mener stadig det samme om uddannelsesloftet, uanset de 50.000 underskrifter for en afskaffelse
23. MAR 2018 12.42

FOLKETINGET: Halvanden time tog det fredag Folketinget at konstatere fortsat flertal for uddannelsesloftet, som et borgerforslag ellers har foreslået afskaffet. Borgerforslaget var udmøntet som et beslutningsforlag, men fuldstændig som forudset flyttede førstebehandlingen i folketingssalen intet på de hidtidige positioner.

Beslutningsforslaget var utradionelt fremsat af en blandet skare af folketingsmedlemmer fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, De Radikale, SF og De Konservative, som allerede ved fremsættelsen 1. marts gjorde opmærksom på at de alene støttede selve fremsættelsen af forslaget og ikke nødvendigvis dets indhold.

De nævnte partier var dem, der stod bag indførelsen af borgerforslagsordningen, og de ønskede at sørge for 'at opfylde en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentionerne bag ordningen', som det hedder i den skriftlige fremsættelse.

Uddannelsesminister Søren Pind (V) afviste straks fra starten af førstebehandlingen, at regeringen nu mente noget andet end tidligere, og han beklagede overfor øjensynligt skuffede tilhørere, at adgangen til at fremsætte borgerforslag havde vakt falske forhåbninger. 'Spil for galleriet', kaldte han det.

Også Socialdemokratiet og regeringens støtteparti Dansk Folkeparti holdt fast i deres opbakning til uddannelsesloftet, ligesom de øvrige partier heller ikke rokkede sig fra deres hidtidige modstand imod det. Efter end debat blev det oversendt til videre behandling i Folketingets Uddannelsesudvalg, hvorfra man næppe skal vente nogen bevægelse inden en eventuelt andenbehandling. 

Borgerforslaget om afskaffelse af uddannelsesloftet var det første der blev fremsat og det første der nåede over den krævede tilslutning på 50.000 underskrifter. Eneste andet af de indtil nu 83 borgerforslag der der nået længere end halvvejs med underskrifterne, er et forslag om om forbud mod omskæring af drenge under 18 år.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frste-borgerforslag-flyttede-intet-p-positionerne-i-folketinget

GDPR