dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Frederiksen slår Støjberg med over 13.000 nordjyske stemmer

Mette Frederiksen får 60.837 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds ifølge KMD. Støjberg får 47.211.
2. NOV 2022 15.33

Der er fundet en vinder af en valgkampens helt store dueller, nemlig mellem Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg. De stillede begge op til valg i Nordjyllands Storkreds.

Ifølge KMD, der leverer valgresultater, har Mette Frederiksen fået 60.837 personlige stemmer i storkredsen.

Dermed slår hun sin hidtidige rekord fra folketingsvalget i 2019. Her fik hun 43.489 personlige stemmer, hvilket var allerflest ved det valg.

Forud for sidste folketingsvalg i 2019 valgte Mette Frederiksen at skifte fra Københavns Omegns Storkreds til Nordjyllands Storkreds for at blive valgt på sin gamle hjemegn i Aalborg.

Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, høster 47.211 personlige stemmer i det nordjyske. Hun har tidligere vist sig som en stor stemmesluger. Ved valget i 2019 stillede hun op for Venstre i Vestjyllands Storkreds. Her fik hun 28.420 personlige stemmer.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/frederiksen-slaar-stoejberg-med-over-13-000-nordjyske-stemmer

GDPR