FREDERIKSBERG: 45-årige Rasmus Sielemann Christensen bliver fra nytår ny direktør i Frederiksberg Forsyning, oplyser Frederiksberg Kommune.
Han kommer fra en stilling som koncerndirektør i Bornholms Energi & Forsyning, og han har de seneste 12 år arbejdet med forsyning og grøn energi. Han har desuden mange års erfaring med bestyrelsesarbejde som formand og medlem i kommercielle selskaber og brancheforeninger.
- Med Rasmus Sielemann Christensen får vi en erfaren leder med stor viden om vedvarende energi og bæredygtighed. Jeg er glad for, at han har sagt ja til at stå i spidsen for den grønne omstilling af vores forsyning. For vores forsyningsvirksomheder har en fuldstændig afgørende nøglerolle i arbejdet med at gøre Frederiksberg CO2-neutralt i 2030, siger borgmester Simon Aggesen (K).
ak