Frederiksberg får ny børnedirektør
Nina Eg Hansen rykker til Frederiksberg Kommune.
Foto: Københavns Kommune

Frederiksberg får ny børnedirektør

Nina Eg Hansen bliver ny børne- og ungedirektør i Frederiksberg Kommune.
23. JUN 2020 13.40

FREDERIKSBERG: Københavns Kommune sender sin socialdirektør til nabokommunen Frederiksberg. Nina Eg Hansen rykker til kommunen i kommunen fra 1. august. Det godkendte Frederiksberg Byråd i går, mandag.

48-årige Nina Eg Hansen har tidligere været afdelingschef i Social- og Indenrigsminsiteriet og direktør i Ringsted Kommune. Hun er uddannet cand.scient.pol og har senest været direktør i socialforvaltningen i København. 

- På børn- og ungeområdet har man et enestående ansvar for den næste generations trivsel i hverdagen og muligheder i fremtiden, siger Nina Eg Hansen, der har arbejdet med udsatte børn og dagtilbud i mange år.

Borgmester Simon Aggesen (K) glæder sig også til at byde sin nye direktør velkommen og peger på, at hun er den rigtige til at gøre Frederiksberg til den bedste kommune at være barn i.

Nina Eg Hansen bliver en del af direktionen i Frederiksberg, der også består af kommunaldirektør Stig Henneberg, social-, sundheds- og arbejdsmarkedsdirektør Henning Daugaard og by-, kultur- og miljødirektør Ulrik Winge. Hun er desuden medlem af bestyrelsen i Maryfonden.

ibs

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev