dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Fredericia henter kommunaldirektør fra Sønderborg

Michael Holst, 47 år, tiltræder den 1. august som ny kommunaldirektør i Frederica og flytter med familien til fæstningsbyen
26. JUN 2014 6.50

FREDERICIA: Michael Holst kommer fra en stilling som direktør i forvaltningen for Borger, Job, Kultur og Fritid i Sønderborg Kommune.

- Byrådets satsning og investeringer i nye velfærdsløsninger, Kommunens fokus på øget bosætning, det aktive medborgerskab, innovation som dynamo og Kanalbyen ved Lillebælt/FredericiaC er nogle af de spændende opgaver, jeg ser frem til at udvikle i samarbejde med politikere, ansatte, borgere, erhvervslivet og andre samarbejdspartnere, udtaler Michael Holst.

Michael Holst blev ansat som Chef for 'Stab Innovation' i Ny Sønderborg Kommune i 2006. Her havde han bl.a. ansvaret for Plan- og Udviklingsafdelingen, klimasekretariatet, IT-drift- og udviklingsafdelingen samt Erhvervs- og Turismegruppen. Michael Holst har stor erfaring med erhvervsudvikling og økonomistyring.

I det direktørjob, som Michael Holst nu forlader i Sønderborg Kommune, har nogle af de øvrige, væsentlige opgaver været erhvervsudvikling, økonomistyring, Borgerinddragelse, implementering af diverse reformer indenfor arbejdsmarkedsområdet samt udarbejdelse og vedtagelse af et nyt multikulturhus til opførsel på havnen i Sønderborg.

Inden jobbet i Sønderborg Kommune, var Michael Holst ansat 5 år i Nordborg Kommune som forvaltningschef. Og endnu tidligere bød karrieren på 17 år inden for militæret, hvor han er uddannet officer. På CV'et er også en Master i offentlig ledelse.

Michael Holst er gift, og i familien er der fire børn. Når tiden tillader, motioneres der på cykel.

 

kil

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredericia-henter-kommunaldirektoer-fra-soenderborg

GDPR