ESBJERG: Forløbet skal være med til at sikre, at den enkelte bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv på trods af sygdommen.
- Det seneste års arbejde med støtte til livet med kræft vil i de kommende måneder blive evalueret, så vi fremadrettet kan få et endnu bedre tilbud til borgerne i målgruppen, siger direktør for Sundhed & Omsorg Arne Nikolajsen.
- At tiltaget evalueres, er ikke ensbetydende med, at tilbuddet stopper. Tværtimod. Vi har i det seneste år fået rigtigt gode erfaringer med de borgere, som har deltaget i forløbet, og samarbejdet med Sydvestjysk Sygehus og de praktiserende læger om henvisning af borgere fungerer rigtigt godt. Hvis der foretages ændringer af tilbuddet efter evalueringen, så bliver det til det bedre for borgerne, siger Arne Nikolajsen.
Koordinatorer fra Esbjerg Kommunes Patientuddannelsesteam har været og vil også fremover være til rådighed for at sikre, at borgerne får udarbejdet en relevant plan for deres forløb om livet med kræft.
Forløbet tager udgangspunkt i det hele menneske og i den enkeltes livssituation. Det består af en sammenhængende indsats, som f.eks. kan omfatte kost, motion, rygeophør, trivsel og andre aktiviteter, som kan øge borgerens muligheder for et meningsfuldt liv med kræft. Aktiviteterne udbydes af Esbjerg Kommune og Kræftens Bekæmpelse i fællesskab.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.