Af Morten Uhrenholdt
NORDFYN: Socialdemokraten Jørgen Simonsen har i dag taget konsekvensen af det kup, han i går var udsat for, og forlader Nordfyns kommunalbestyrelse øjeblikkeligt.
- De havde end ikke mod og mandshjerte til at fortælle mig det, da vi en time før det konstituerende møde mødtes - jeg og de tre ordførere - for at gennemgå dagsordenen.
En time senere blev jeg så kuppet af de mennesker, jeg havde en klar aftale med, siger Jørgen Simonsen til dknyt.
Han havde en klar aftale med både Venstres gruppe, de Konservative og sin egen gruppe. Men på mødet stemte hele Venstres gruppe og to afhoppede socialdemokrater på Venstres Morten Andersen - sammen med DF og Nordfynslisten.
De to afhoppede partifæller, Ingmar Madsen og Børge Nielsen, begrundede deres skridt med, at de mente S burde have konstitueret sig med SF.
- Nu går de så hen og peger på en Venstre-borgmester. Jeg må sige, at det er så ubehageligt og moralsk og etisk lavt, at jeg ikke ønsker at sidde i kommunalbestyrelse med sådanne mennesker, siger Jørgen Simonsen.
- Politik handler om de store linier. Men det handler jo også et kollektiv, der skal arbejde sammen de næste fire år. Det ville blive svært efter den oplevelse, tilføjer han.
Jørgen Simonsen har været 16 år i kommunalpolitik. Han havde på forhånd tænkt en sådan situation igennem. Derfor kom hans beslutning om at sige farvel til politik også hurtigt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.