Formanden for sammenslutningen Småøernes Færgeselskaber, Søren Adsersen, har regnet på det og mener, at både økommunerne og staten bør tænke i nye baner skriver DR Penge.
- Alene på de syv millioner liter brændstof, færgerne bruger tilsammen, har vores undersøgelse vist, at der kan spares et par millioner kroner ud over de rabatter, færgeselskaberne får i dag, siger Søren Adsersen.
Et fælles driftssekretariat kunne bane vejen for endnu større besparelser på andre områder. Der er et stort potentiale i besparelser på eksempelvis forsikringer, redningsudstyr og reservedele. Billetsystemer er et andet område. Mange færgerier køber sig til noget dyrt udstyr, og systemet er forskelligt fra rederi til rederi, mener Søren Adsersen.
Småøernes Færgeselskab vil præsentere forslaget om fælles drift over for borgmestrene fra økommuner med færgedrift og repræsentanter for Indenrigs- og Socialministeriet. Småøernes Færgeselskab afholder temamøde i november.
- Vi forestiller os, at et fælles driftssekretariat skal bemandes med en leder og en sekretær. Udgifterne til sekretariatet bør betales af staten, der på den måde kan støtte alle kommuner med øfærger over én kam, siger Søren Adsersen.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.