Foreløbig slut med flaskevand i Rødovres kantine

KORT NYT10. JUN 2020 13.36

RØDOVRE: Efter sommerferien er det slut med flaskevand i kantinen på rådhuset og i Teknisk Forvaltning i Rødovre Kommune. Målet er at undgå unødvendig brug af plast, når nu der er udmærket vand i hanen.

Foreløbig bliver der tale om en testperiode på et halvt år, skriver Rødovre Lokal Nyt. Samtidig er det meningen, at flere tiltag for at undgå plastaffald skal følge efter.

- Vi vil gerne være det gode eksempel for andre, men som kommune har vi også meget at lære endnu. Til de politiske møder på rådhuset er der kander med vand på bordene og glas vi kan benytte, men kaffekopperne er af plastik, og det samme er skeerne, så der er mange steder at tage fat, siger formanden for teknisk udvalg Jan Kongebro (S) til avisen.

ak

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt