Regeringen har netop lanceret sin sundhedspakke 09 'Godt på vej mod et sundere Danmark - 8 store skridt, der gør et godt sundhedsvæsen endnu bedre'.
Lene Sillasen udtaler i den forbindelse:
- Som formand for Det Nationale Forebyggelsesråd
synes jeg, der er gode takter i regeringens sundhedspolitiske udspil på forebyggelsesområdet. Jeg er særligt glad for, at regeringen vil omlægge den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet, så der bliver en mere entydig sammenhæng mellem kommunernes ansvar og finansiering.
- Jeg har også noteret mig, at regeringen anbefaler kommunerne at integrere forebyggelse som en driftsopgave. Hvis vi virkelig vil forebyggelse og sundhedsfremme bliver vi, særligt for de grupper, som har det vanskeligt til dagligt, nødt til at sikre såvel sunde rammer som adgang til tilbud og ydelser i samtlige de sektorer og forvaltninger, der har kontakt til borgerne.
Det Nationale Forebyggelsesråd anbefaler, derfor et paradigmeskifte i forebyggelsesindsatsen væk fra en overvejende individorienteret indsats til en skarpere prioritering af sunde rammer om danskernes hverdag. En prioritering som bl.a. indebærer, at staten, oftere end det er tilfældet i dag, gør brug af regulering og skatter/afgifter, og at kommunerne tænker forebyggelsen ind i
den samlede kommunale opgavevaretagelse på tværs af sektorer og forvaltningsgrene.
Det Nationale Forebyggelsesråd lancerer i starten af 2010 en strategi for styrket forebyggelse.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.