For lidt over to år siden fik Stephanie Christiansen og Theis Dinsen en søn. Men et par uger efter blev han anbragt og nogle måneder senere bortadopteret mod deres vilje.
Parret har siden kæmpet for at se drengen igen, og nu har de fået særlig tilladelse til at få spørgsmålet om samvær for Højesteret. Og her skal menneskerettighederne diskuteres.
Loven fastslår, at der kan fastsættes samvær med de biologiske forældre, når det er bedst for barnet. Men parrets advokat, Anders Brøndtved, mener, at retten til respekt for familieliv kan være brudt.
- Det er et spørgsmål om, hvorvidt den danske lovgivning overholder Menneskerettighedskonventionens artikel 8, siger han.
Bortadoptionen står ved magt efter en dom fra Retten i Nykøbing Falster. Stephanie Christiansen og Theis Dinsen ville ikke kunne varetage drengens omsorg eller udvikle deres forældreevner tilstrækkeligt. Og nu gælder det altså et spørgsmål om samvær.
Drengens to skift tidligt i livet - fra biologiske forældre til plejefamilie og til adoptivfamilie - var en del af argumentationen, da familieretten i Nykøbing Falster afviste samvær sidste år.
Det ville være en voldsom følelsesmæssig belastning og kunne forstyrre hans udvikling, lød det.
Før adoptionen var der en kort række samvær. Men retten vurderede, at der ikke var skabt en så betydningsfuld og positiv relation, at samvær ville være det bedste for drengen. Siden blåstemplede landsretten afslaget og udtalte, at menneskerettighederne ikke var brudt.
Adoptivforældrenes advokat, Peter Ølholm, mener, at det er bedst for drengen, at der ikke skabes kontakt.
- Der har konkret været en belysning af barnets situation, der kunne pege på, at barnet har godt af meget trygge, stabile og forudsigelige rammer, siger han og afviser, at der er brud på menneskerettighederne.
Billeder?
For de biologiske forældre vil selv lidt samvær betyde meget. De ønsker som det mindste at få billeder.
- Det vil jo betyde alt for os begge to. Det med at vi kan få lov til at se ham og se, at han har det godt, siger Stephanie Christiansen.
Anders Brøndtved tænker, at samvær også kan være at se barnet lege på en legeplads, uden at barnet opfatter det som samvær. Han mener, at man ofte senere vil søge sit biologiske ophav.
- Vi gør gældende, at det vil være nemmere for barnet at genetablere en kontakt og vide, at forældrene har været der hele vejen igennem, hvis der har været en form for samvær eller samspil, siger han.
Men Peter Ølholm afviser, at nogen former for samvær skal på tale.
- Isoleret set kunne man sige, at det er fuldstændig ufarligt, at der kommer en beskrivelse en gang om året med en video eller et billede. Men det betyder jo så, at de biologiske forældre så ved, hvordan barnet ser ud. Når de ikke kender navnet og ikke kender udseendet, er der 100 procents beskyttelse af barnet, siger han.
Aldrig før
Der er umiddelbart ikke noget klokkeklart svar på, om de danske regler om samvær efter tvangsbortadoption kan krænke menneskerettighederne. Men det kan ikke udelukkes, mener Anette Faye Jacobsen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun hæfter sig ved, at der aldrig er givet grønt lys til samvær efter tvangsbortadoption.
- Hvis forældre i praksis overhovedet ikke kan få samvær efter adoption, er det da ikke nogen god beskyttelse af deres ret til familieliv. Men derfra og til at tale om, at det er en krænkelse, er der måske alligevel en gradsforskel, siger hun.
Lektor i børneret ved Aalborg Universitet Hanne Hartoft kommer med en lignende vurdering.
- Mit bud er, at reglen som sådan ikke er konventionsstridig. Men vi har tilsyneladende en praksis, der er så stram, at man godt kan få den bekymring, at der er noget, som bliver forvaltet i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, siger hun.
Ifølge Anette Faye Jacobsen har et barn i dag ikke krav på at kende sine biologiske forældre. Men med forslaget til "Barnets Lov" kan barnet få ret til at tage initiativ til kontakt, når det er 12 år.
Det er endnu uvist, hvornår Højesteret afgør sagen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
