Hvert andet barn, der diagnosticeres med opmærksomhedsforstyrrelsen ADHD, vokser med stor sandsynlighed op i en familie, hvor en eller begge forældre lider af samme handicap. Alligevel målrettes indsatsen næsten udelukkende mod børnene, mens forældrene ofte overlades til dem selv. Og det er et stort problem, lyder det fra flere eksperter, der peger på, at børnene netop har brug for raske forældre, som kan skabe en overskuelig og struktureret hverdag for deres børn, skriver Kristeligt Dagblad.
- Forældre med ADHD skal først selv lære at få styr på deres dagligdag, før de kan give deres børn de rammer og den struktur, de har brug for. Men der er så godt som ingen steder, de kan henvende sig efter hjælp, lyder det fra ADHD-foreningens direktør Anne Warning.
Det bakkes op af specialister.
- ADHD bliver stadig opfattet som en børnesygdom, selvom videnskaben for længst har fastslået, at der er tale om en kronisk lidelse. Derfor er systemet slet ikke gearet til at håndtere de voksne ADHD-patienter. Det kan desværre få alvorlige konsekvenser for deres børn, der er i stor risiko for at arve sygdommen, siger overlæge ved Børne- og ungdomspsykiatrisk Afdeling ved Bispebjerg Hospital Mette Kabel.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.