BORNHOLM: I lang tid har politikerne talt om effektivitet, længere arbejdstid og senere tilbagetrækning. Men de selvsamme politikere har ikke taget hensyn til det arbejdende folk, når de i de næste fire dage - uden for ferie- og helligdagssæsonen - rykker teltpælene fra Slotsholmen og omegn til Allinge på Bornholm for at deltage i folkemødet for 5.000 politikere, meningsdannere, lobbyister og pressefolk, skriver Berlingske.
Kritikken kommer fra politiske ungdomsorganisationer og LO Bornholm. De tvivler på, at borgerne har tid til at dukke frem til ret mange af de i alt 252 politiske taler og debatarrangementer. Rigtig mange arrangementer finder sted i dagtimerne, og blot 19 af dem er på lørdag, når langt de fleste har fri.
- Folkemødets idé er fantastisk, men jeg håber, at arrangørerne næste år vil lægge det i industriferien. Der er ikke meget folkets møde over at lægge det på et tidspunkt, hvor samtlige af landets studerende har eksamensperiode og normale mennesker går på arbejde, siger VU-formand Jakob Engel-Schmidt..
Borgmester Winni Grosbøll (S) fra Bornholms Regionskommune, der står for arrangementet, oplyser, at det har været et stort puslespil at finde plads i politikernes kalendere.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.